LEGO® House skoleprogram
En skoledag bygget på leg
Tag din klasse med i LEGO House til en dag fyldt med leg, kreativitet og læring. Vælg mellem fire inspirerende forløb, og planlæg jeres besøg lige her.
Hvem er skoleprogrammet til?
LEGO House tilbyder skolebesøg for 1.-6. klasse.
Vores skoleprogram er udviklet til danske skoler, men aktiviteterne kan afholdes på engelsk ved forudgående anmodning. SFO'er er velkomne til at booke skolebesøg i LEGO House, men de skal kunne følge det daglige skoleprogram. Børnehaver, dagplejer og andre børneinstitutioner kan ikke få skolerabat på entréen til LEGO House.

Praktikaliteter
En hurtig guide til roller, rutiner og de praktiske byggeklodser, der får jeres skolebesøg til at forløbe gnidningsfrit.

Hvordan vi leger sammen
Der skal være mindst én lærer for hver 30 elever og tre lærere er inkluderet i prisen. Ekstra lærere eller forældre er velkomne, men faktureres den fulde éntrepris. En LEGO House Play Agent står for lektionen og for at byde klassen velkommen. Vi forventer dog, at læreren spiller en aktiv rolle i at skabe ro, samling på eleverne, og sikre den gode opførsel, især når eleverne bevæger sig omkring i huset og under den del af besøget, hvor eleverne selv kan gå på opdagelse.

Madpakker, jakker, toiletbesøg og andre praktiske forhold
Når I ankommer, vil der være tid til at hænge jakker, tasker osv. i garderoben, og der er naturligvis også mulighed for toiletbesøg. Der vil være madpakkeborde til rådighed, hvor klassen kan indtage deres madpakker. Vi anbefaler at eleverne har en lille madpakke/snack, som kan spises ved ankomsten til LEGO House, samt en større madpakke til frokostpausen. Ønsker I at købe mad eller drikke i LEGO House, er der mulighed for at købe noget i vores café BRICKACCINO. Vær dog opmærksom på, at der kan forekomme kø.
Priser og booking
Ønsker du at booke ét af vores skoleprogrammer? Så har du mulighed for at gøre det her på siden. Bemærk, at det ikke er muligt at besøge LEGO® House til den særlige skolepris uden forhåndsbooking.
Skoleprogrammet koster 3.000 DKK pr. klasse. Denne pris dækker op til 30 elever og op til 3 lærere; yderligere lærere vil blive opkrævet 239 DKK hver. Herudover står klassen selv for at arrangere transport til og fra LEGO House. Kommer I i bil, kan I parkere i vores nærliggende parkeringshus. Derudover går der busser til Billund Centeret, som blot er 5 minutters gang fra LEGO House.
Hvis lærere ønsker at booke forskellige klasser, skal de gøre det separat.
Vores skoleprogram er meget populært og bliver ofte hurtigt udsolgt. For at sikre en god og fair oplevelse for alle vores gæster, bedes du tage højde for følgende vigtige punkter:
- Sikring af dine billetter: Når du tilføjer billetter til din kurv, vil de være reserveret til dig. Dette betyder, at ingen andre kan købe disse billetter, mens de er i din kurv. Vær derfor klar på, hvad du ønsker at booke, så du nemt kan komme til kurven.
- Tidsbegrænsning: Du har 30 minutter til at gennemføre dit køb, efter billetterne er tilføjet til kurven. Hvis du ikke køber billetterne inden for denne tidsramme, vil de blive frigivet og tilgængelige for andre gæster. Sørg for at have navne på dine elever klar, inden du påbegynder bookingprocessen.
- Tilfældig frigivelse: Når billetter frigives fra en kurv, vil de blive gjort tilgængelige for andre. Dette sikrer, at alle har en fair chance for at købe billetter. Da folk kan afbryde processen, eller hvis timeren udløber, vil billetter løbende blive frigivet, hvis de ikke bliver købt.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på info@LEGOHouse.com eller +45 8282 0400.







.jpg)
.jpg)











